Machwerk
R.W. Aristoquakes
Teil 49 - 25
Die Muse und der Dichterling
Buch III
- Batrachomyomachia international -
- Dänisch -
Nach den Chinesen
waren dann
Im Alphabet die Dänen
dran.
Homer in dessen
Tierkriegssache,
Zu übersetzen in deren Landessprache,
Machte, als wäre
es nur Spielerei,
Der Dichterling
ganz nebenbei.
War of the frøer og mus
R.W. Aristoquakes
Schlicktau marts 2018
Prooemium
Nu, hvor jeg begynder at rapportere i den reneste og ædleste følelse
af, hvad der engang skete, jeg bede inderligt til Helikon kor, så alle nationer
låne mig deres øre, således at alle de seks tusinde mennesker millioner hvem i
alverden bor her i dag, af disse helte, der havde en dag her, den virkelige
historie nu lære fra mig. Må mit arbejde, hvis det engang syntes, altid altid
tjene menneskeheden læring, at de, selv om læsning hun griner, ikke også gør
sådanne dumme ting, som én dag gjorde de gamle rabiate dyr i Grækenland. Før
mig arket gabende tomhed. At jeg kan herlighed krigshelte formere, vil jeg
fortælle dig fra tidernes morgen, som frøer og mus skændtes. Jeg beder til Gud
om at lede min pen til at krone med herlighed heltene Gårsdagens. Jeg beder ham
om at finde homeriske vilkår som kan overvindes med en laurbærkrans. Jeg
undertrykkende 'mentalt, det blev tilladt mig at de tapre krigere så modige at
ære på Main er denne tid, BC, i en to otte, slog og modige kamp. Må det være
mig med guderne lykkes, at du folk i dag bringe tæt på, hvad frøer og mus, de
giganter engang lige heroisk stridende, erwirkten dammen. Fra herlige gerninger
vil jeg fortælle dig nu. Og sådan en begyndelse tog historien.
BATRACHOMYOMACHIA
War of the frøer og mus
Flugt var knap en lille mus bare endnu døden. Den væsel var ikke hurtig
nok. Når musen 'foreslog nen krog forfølgere kørte ligeud, som var meget heldig
for musen. Bare undslippe faren, hun var udmattet og ængstelig. Derfor for
hurtig flyvning, en sich'res cookies ville. I bredden af siv, den kølige
strand, musen sådan til sidst fundet. Lang strakt, forskrækkelse meget bleg, lå
skælvende og frygt stadig fugtig af sved nu, som aftalt i livmoderen, de i de
bløde banker af mos. Gradvist drænet fra hendes terror. Glædeligt begyndte hun
at strække, strakte hans pels Solens tælleren og var ved at sætte til at sove
grad. Du "tænkte, nu minded glad" et nyt liv er begyndt. DC I dag
begynder jeg i morgen eller deromkring, på et tidspunkt. at slukke det nye liv,
at det nu var nyder, tog en drink på hende ud af dammen. Will 'fest på
delikatesse. "Jeg takker dig for dine gaver," sagde hun, opfindsomme
til Skaberen. Som skræmte hende en kvaksalver. Beliggende i leck'ren køligt
fuldskab, sad med oppustet kinder, en tyk, buttet tudse, og ved siden af, med
bred Gosch, kvækkede højlydt en grøn frø. "Hej grå nederdel, nu pakke
ud," kaglede han til musen. "Hvem er du, ven i pels
beklædningsgenstand, hvad laver du her på min strand? Hvem er din far, har du
ferskvandskvabbe? Må ikke blive fanget i en løgn! Sig sandheden glæde mig,
fordi jeg er kongen her og Regier i disse breddegrader, har altid og for evigt.
Jeg vil altid ære holdes af drenge og den gamle mand. Pausback mig ringe til
mine frø folk, der kender ingen bess'ren herskere. Min sel'ger Quaqua mudder
Bert allerede var en konge personligt og i kærlighed engang forenet med
Nasstrud, der råbte af glæde, da jeg var i deres Quappenschar, den førstefødte
én gang. " "Selv du, jeg må indrømme bør overvejes ædle oprindelse.
Min trænet øje ser i dig den kongelige 'blod, og det har faktisk den illusion,
at du kunne være omstridt. Mod og dristighed, det er klart, fordi jeg så, hvad
der var tidligere betragtet som tvisten dig og Wiesel er flygtet. Jeg er den
klar over, at du er nødt til at være en stor kanon. Vi ser dig om, du er en
helt, tælle mere end and're i verden. Er en konge godt som jeg. D'rom venligst,
fortælle dig. Hvis du er værdig til mig, hvilket er ganske muligt, selv kunne
være min ven, du er. Jeg er sande konge på jorden, jeg lover jeg LAD en dig at
være min gæst hjemme hos mig. Gaver Jeg vil uddele dig, hvordan ellers som mig
kun helte. Så jeg igen fortælle tigge hurtigt, hvem du er, og hvis barn.
Krummer tyv, sagde musen, derefter talte lige 'ud: "Hvordan kan du bede
mig om oprindelse? Dette kan fortælle dig alle her godt. Jeg er kendt i hele
landet. Skal krummer tyv kaldes ganske enkelt. Jeg fik navnet 'engang komme,
fordi jeg tog kun de krummer, der faldt min far blev kaldt som ruller gnavere.
Min generøse far elskede den kølige, mus Miss Leckemühle som havde datter af
Rex skinke afskrækningsmidler, adel, penge og ejendele. Når Mama bragte mig til
verden, gav de mig en gave. Hun gemte mig under nødder og figner. Mangen en
godbid Wurd 'der min egen, med moderen dækkede mig har skjult fra
menneskeskabte dyr. Jeg siger dig, på nogle dage skubbede mig selv min mave,
når jeg nappede for meget 'af alt, hvad der var på mig, af alle de leck'ren
Schlecker ting, der gør os mus glæde. Men for at komme til dit tilbud. Det
forekommer mig listigt, dårligt sløret. Hvordan kunne jeg være din ven
sandsynligvis hvor vi stadig har noget til fælles. Du leve et liv her ved
poolen, i din undersøiske kongerige, sjældent kommer ud kun på land, altid våd
er din kjortel. Du lever af myg og fluer, kan ikke engang gøre ormene. Efter
dette, når du føler lyst til at fange dig fange dig på det. Det er foragteligt
liv, at jeg bedre blive skånet. " "Jeg er dog, lad os smage mig mild,
dreigebackne kølvandet, honning kage med glasur og er den rom skudt. Mayonnaise
blandet med trøffel, skinke, der hang i røgen, omrøres sød KAS af fløde som
vores fortjener. Pate, pølse, sammen med vin og kiks er særligt fint. Jeg skal
have erles'ne tingene smagsløg fest mit bedste. Sesame ost, skinke udsnit, har
jeg altid godt kunne lide lidt. Lever, fint stegt i mel. Pudding
hvis han lovligt rådgivet. Kort sagt, jeg lod mig smage, hvad folk
slikker deres fingre alt det. Ser du, det er meget latter, som du kunne gøre
mig, hvor vi begge er så forskellige til en ven. Jeg har altid undgået vandet,
fordi, som lærte mig det gamle, "Vand er den eneste drik, har ingen
håndtag at holde fast." Det er derfor, jeg drikker det rent, for at undgå
vandskader, og lad os bade dig i resten af frøer".
Følge hals lo Pausback det: "Kære ven, nu høre allerede på. Hele
din swagger er helt det samme for mig. Det forekommer mig, du tænker med din
mave. Dette er ikke vores sædvane. Kom nu, min ven, jeg invitere dig en til at
være min gæst på mit hus. I mit rige er der meget at se på. Du vil næppe have
tillid til, Gud Fader Zeus har givet os, vi takker ham, en dobbelt-liv øjne.
Den ene, der også er kendt for dig, den kedelige eksistens her på jorden. Men
den and're, den fremmede kender dig, bare en nation som min. Eksistensen af
vandet i det giver kun liv tief'ren forstand. Ja, jeg har eingesteh'n dig,
for du lyder sådan skizofren. For én, den måde, du graver dygtigt huller i
marken, som et hus er trange i horisonten. Jeg ville gøre sådan rædsel. Men
skulle du føle nysgerrighed, 'Jeg kan lide you''d køre på tværs i mit hus, som
passer mig. Midt i søen står paladset. Så fortovet sikkert, jeg skal bøje sig
ned for at gå op til min brede ryg. Holding fast i mig, når jeg fører dig over,
så du kommer, som i en båd, sikkert derovre. " Så det var, at mus krummer
tyv klatrede på grøn Pausback ryg. Da hun ham frøen lægge sin arme padler
allerede flyttet. Kun to, så tre, så alle fire. Hun var hans første passager,
og har klyngede sig til ham som til en ven `selvom nogen gammel, som man går i
livet i tykt og tyndt, så mange stykker. I første omgang, det sjove, tør mund,
som den våde, hinauszugleiten i søen. Men så kom and're gange. Hvad fornøjelse
g'rad 'stadig havde krummer tyv nu så som en trussel, og når han har dem, indså,
at han ønskede at vende tilbage til kysten. "Hvordan kunne jeg gøre Tor
dumhed," skændte han selv, så griner Pausback. Dette syntes at spotte ham,
tog ikke være rigtigt ængsteligt 'jamre, men stadig øget turen, svævende efter
Frøer art. Musen hjerte begyndte at slå, da de første dråber af vand sprøjtede
ham samt'ne pels. Oversvømmelserne fortsatte med at stige hurtigt. Han har
holdt fast frøen og temmelig højt klynker der. Han rev sin alt sit Hår og
alderen, det syntes det ved år, fordi intet om passage, blev skånet den
Mäuserich. Når den første bølgetop hans mave, som lå lodne opmærksomhed på
frøen, våd, ikke glade latter ham lige'. Tværtimod, nu gør du
ikke glad for at han råbte sin blodige-mord til Olympus, Zeus op. Men det
stoppede ikke det. Musen indrømmede ganske åbent, at hun var helt bange. Vandet
stod hende op til bugen og til tider spildt højere også. Halen lod hende
være lige. Han dykkede ned i vandet og lignede et ror, som det ellers har kun
et skib. De stabiliserede situationen, som var uheldigt, hvad ingen spørgsmål.
I sin virkelig ond nødvendighed, det syntes musen som et forsøg på at bejle
efter guderne: "Lad ingen ondt ske for mig" Inderligt beder lød deres
ord hun skreg op mod himlen i Forte. "Under mig, den grønne dyr er som en
gang for at velsigne Europa af vilde tyr, skat bar på ryggen, han røvede hvad
uartig, gå til Kreta af bølgerne. Så det sker igen i dag af frøen, med mig som
bytte. Du ser guder ikke i himlen, hvad Rex Pausback, denne laban, ved hjælp af
hans frøen form gør dette til mig med elementært kraft. Trækker mig tilbage til sin lejlighed. Vil være min ven som en
belønning. Åh gud Zeus til at stå ved mig, at dette var sandheden. "
Pludselig gennem oversvømmelse, frøen og mus stoppede blodet, en tyk, uhyre
lange, farlige gift'ge vand slange, der skubbede hans hoved ind i Hoh 'aggressiv fra havet væggen. Selvom
Pausback var ingen kujon, Wurd 'ham en umiddelbart klart. Hvis han ville skynde
væk sich'ren død så måtte han skynde sig og gå så hurtigt som muligt i dybden,
otherwise'd 'gjort ham en ulykke. Da han forsøgte at hvæse slangen blev frøen
allerede begyndt at dukke op, med den ven mus han glemte overskrævs fortsætte
sidder på den. Krummer Røver med "ve" og
"Åh," gik overbord, faldt i åen. Hans pels, selvom det
vandtæt, fugt-kaldet, og vægten, sætte musen i Neptuns Kongerige ned i den dybe
sø. Han dyppede brokker sig igen, men skæbnen tog sin gang. Al den
fortvivlelse, frygt og nød, fandt sin afslutning i hans død. Men før musen
druknede, sank for evigt i søen før netop udløbet sit ur, hun råbte ud den
sidste ed. "Min død vil finde sin hævn. overvinde mig med list, er en
handling at gå ustraffet virkelig ikke fortjener. Skam dig, du rag hund indtil
din sidste time. Kun gennem tricks og intriger, du kunne få mig ned. I fair konkurrence,
i det grønne, ville være 'sejrende ingen af din bande. I Allkampf, hopping,
løb, brydning, jeg havde 'hver lille mus du slå. Du har dog narret mig. I
vandet under overfarten, du planlagde, beregnende kold, efter din slags
baghold. Har vildledt og løjet for mig, du hyklerisk og snyd. Zeus alene har
geseh'n hvad der er herude gescheh'n. Han, for bare årsag, gør helt sikkert for
hævn. " Dette svor musen med sidste åndedrag. Så det forstod panel lækker
også, at kammerat, der sad i græsset på banken, i solen på stranden. Hvem havde
zugeseh'n det drama, der netop var i søen gescheh'n. I en høj stemme bragte han
en handling, og rapporteret til sin konge situationen, fortalte ham, hvordan
det var sket, og hvad skæbnen havde taget krummer tyv narre af frøen på sit
vand passage.
Da voldsom vrede tog mus folk. De kom ind i hornet og sendt varsler ud
i det åbne land, i hvert hus. De kaldte en mus forsamling. rådes uretfærdighed
ønsker'. Så vi mødtes, der blev budt på brød gnaver ved daggry for at diskutere
efter snedronningen forbrydelser, hvor alvorlig situationen. Under de døde
krummer tyven som et lig stadig flyder på søen, mave op, benene stramt, hvad et
mirakel, at han stadig svømmede, talte i huset, som var fuldt pakket med mus,
der samledes for at rådgive alle havde, herunder to tilstødende rotter der
skubbes fremad, brød gnavere, kongen, fuld af vrede. "Hør, venner, og lad
mig fortælle dig hvad er der sket med min søn, jeg siger det åbent, der ramte
mig temmelig hårdt. Til døden I 'ked stå' nu her. Tre
sønner stjal skæbne mig. Den første skal jeg aldrig glemme. Den har
spist en væsel. Da han sad foran musehul og Grad 'spise sine nødder, har det
monster ramt. Så det er sket en gang. The Middle, du ved det hele, kom ind i en
musefælde, lavet af træ med list. Manden dyr har dræbt ham. Bacon lokket ham
til at ødelægge. Alt for hurtigt allerede har 'han dø. Han var bare syv gammel.
Hans død nu vil markere snart. Men så i går, klasse 'som om i hån, frøerne
druknede min søn, som har den yngste af alle, for mig næsten lige så meget, som
far til stolthed og følelser, som min kone Leckemühle. Pausback dræbte ham. Det
var myrde mig med vilje. Han klatrede op på en stol og talte i hadefuld tone:
"Som i dag, sådan et stop. Mordet på min søn, som var fredelige og ren
straffeattest, har vores helt folk tælles "Han råbte ned fra den høje
stol," Lad frøerne der i søen, at denne forbandede løb, som det skal være
i Hasse, som gengældelse for årsagen, føler uns're mus hævn. Jeg giver dig gode
råd, så lad os nu gå videre til handling. Lad os imod frøer i den nærmeste
fremtid, træk sammen nu i krig. " Musen folk brølede helvede-:
"Fra nu af fyret tilbage. Lad os gå i krig. Døden til frøer os sejren.
" Afstemningen blev gjort hurtigt. Fordi stemmer imod blev overset,
resultatet casus belli for staten sagde. Derfor op d'lige, selv om
natten, det Maus har gjort mobil. Tunikaer mand klædt, og har ellers gjort alt,
hvad en soldat havde bare gør før han flyttede ind i slagmarken. For at
beskytte benene knækkede bønner, som skinner på benene på en fastsurret
kunstfærdigt haft med rem, der, der er klar i mus blev strikket fra et græsstrå
bør tjene. en Stosstrupp havde sidled op på bønnerne natten, havde de
dødsforagtende, mest dristige, bønner losgenagt og transporterer dem til
lejren, hvor man monterede skinner d'komme ud. Den brystplade, alle 'lys, var
lavet af huden på væsel, som var, erhenkt betyder narre `nem Würgestrick. Den
stakkels dyr, der Wurd endte så flået 'og vendte, hans bælge gnavet i små
patches til at dække brysterne af krigere til at beskytte deres tapf'res hjerte
fra skade og smerte. Så søger at undgå skader på vor'm krig, 'at klæde Maus.
Som et skjold for at blokere pile og spyd, var nu krigerne i hæren,
kuppelformede låg, som kom fra lamper og den grå Wampen, plus de skal også
benytte til at beskytte godt mod skader. De lanser at gennembore fjenden, var
nåle, svært at bryde, lånt fra krigsguden Ares. For at gå i krig Wurd 'for hver
mus til pligt, selv om de ønskede det slet ikke. De hjelme af kikært bælg bør
holde Verwundungsquoten begrænset. D'slået op, havde et sværd slag udholdt
selv. Således blev musene godt forberedt. De har pralede højlydt, at de i de
næste par dage fjenden på området vil foreslå. Når frøerne vil se dette som
musene intensiveres, for at bekæmpe og argumentere for at gå videre til den
væbnede konflikt, de kom ud dammene. Hun hoppede hurtigt i kontinuerlig drift
til mødet sted på jorden til at holde en krigsråd med fornuft. Virkelig 'ikke
helt forstå du konnt hvad med mus gescheh'n. "Hvad har bare så spændt,"
de grønne folk har spurgt og klagede over faren for krig. Sammen blev det anset
af ånd og med en følelse af, hvad der kan være årsagen 'til det. Men ingen
rigtig vidste Rådet af en mus sluttede sig til dem. Med caduceus, som sædvane,
der nu stod iblandt dem. Mr. Topfkriecher ost Hohler, oprindelsesland af højt
godt født, var en prædikant, fordi en Gröler, valgt af hans Højhed at haste til
frøer tilbage for at fortælle kong Pausback at død af krummer tyv ustraffet
ikke blive længere. Fra sin veluddannede mund, frøen folk nu hørt om
berømmelse: "Noble frøer, send mig til dig, musene, fordi de er ude af sig
selv. Kongen truet og kan fortælle, at han aldrig vil udholde, hvad kong
Pausback erklærede, at mordet på krummer tyv mus, som engang var kronprins, og
nu er død for evigt. i søen blev set køre liget. Hans død vil ikke gå uhævnet.
D'rom opgraderet dit folk til kamp. De mus folk står klar, da det tørster efter
hævn arg, i Mausertränkungssache. Vi havde alle meget af ham, prinsen wackren
krummer tyv. Så kæmpe dig tapf'ren frøer, arm jer, kommer ind i sokker. Og hvad
har altid været at er bevist, hvis nogen erklæret krig, derefter udleveret
budbringeren eller den officielle notat. På standen utvetydigt og klart, hvad
der var klart frøerne siden. Med den fred det var overstået, venskabet endelig
overstået, ja, talte ved farvel frække mus, "snart vil der være et
slagsmål."
Efter meddelelsen
leveret, har det fløjet coop. Hun forlod den grønne lejr og vendte hjem
i gnaver, hvor de er, en masse fjende megen ære linet op, den ene ind i mus hær. Frøerne
var meget ked over, hvad de hørte. Kong Pausback kom til min opmærksomhed,
kritik, ganske ufortrødent, hvor man beklagede hans handlinger. Hvorpå rosen og
sagde: "Anklagen, som du har lavet til mig, at jeg ville have musen dræbt
'er en løgn og en pakke. Den dumme ting er druknet enkel. Mordet afgift kan
ikke være rigtigt. De dumme kvæg konnt 'ikke `svømme gange. "Tro
mig," antydede han, "det hele var bare en forglemmelse. Musen
behøvede ikke at dø. Men hvis du ikke ved, hvordan at dykke, da man alle kan
med os allerede i Quappenalter, så selv er skyld i dødsfaldet. Jeg var altid
venlige til musen, inviterede hende til mit hus. Men så fik jeg mig selv i
problemer. En vand slange ønsker at 'dræbe mig. " Unblushingly om at logge
Pausback, alt var alle ører, frøen folk `en historie før der lød plausibel.
Hvorvidt sandt, hvad han rapporterede var, som er en anden sag. "Hvad er
der sket i søen," sagde han utålmodigt, "fordi kun slangens skyld.
Jeg vasker min hånd 'i uskyld. Jeg siger dig, det elendig fidus, mord
beskyldninger gør os, jeg virkelig finde 'noget at spøge. Lad os derfor
overveje, hvad vi kan gøre ved at pøbelen i grå sandheden ikke vil være så
nøjagtige. Fuld list er rakkerpak, eventyr kun og svimmelhed opfundet. De
beskyldte os for at lyve. Sådanne handlinger allerede tjent mere end
irettesættelse. Hvad de dumme aber tror. De selv nu truer med våben. De ønsker
krigen mod os. Lad mig fortælle dig, hvordan vi 'slå lytter til hendes frøer
Maus ødelæggende. På den taktik, der betyder noget. Jeg har siden været en
plan. Med det styrende 'Jeg befaler dig til sejr strategi er yderst vovet. Jeg
vil fremsat nu dig. Alene med hende, det vil være muligt at besejre mus
hær". Og så sagde han hurtigt, som at slå Maus. "Hvis de vover at
angribe, være modig, vi slog os. Vi gør vores folk mobil og kæmpe for bevist
stil. Vi samles ved vandkanten, hvor styrtløb og stejle stranden. Der ligger vi
på lur for musene. I vandet, vent vi indtil de forblændet i had, zoom storm. Så
vi gør dem våde. Hver af os griber hjelmen, modigt en mus rogue og slæber ham
hurtigt på den lige og smalle ned i dybet, så dips det under vand, at han ikke
kan trække vejret. Hvem kører i vores måde, er druknet på denne måde. Dette, O
frøer, er min plan, hvormed man kan slå mus. Efter slaget og unser'm sejr, et
monument vidner snart krigen som tjente os til at ære, minder de mus hær, Wurd
ødelagt af vores tørst for handling 'i væbnet konflikt".
Talen, holdes klart klogt at lade de unge som de gamle frøer stolt prale
før mod. Så begyndte de at forberede sig. Den lange og korte af det! De
mennesker RAMNT 'tilbage til våben. For at undgå alvorlige skader, én bundet
siv omkring kalvene. Krigerne lagt selvsikker, nu kampvogne omkring brystet,
hvilket er, hvad du Hatt damme, den ene er fremstillet af en chard blad. Der
var velegnet. Fra konkylie var hatten, lavet af ægte perlemor, så han bør undgå
at banke dem i kamp, lederen af den kriger, som ingen ønskede at tabe. Som et skjold, buet, hul indeni, blade serveret frisk fra kål. Du bør,
fordi ganske hårde de var, den Frosch 'holde i kampen mod fjenden, der spyd
trænger ind,
ville det være forfærdeligt i den grønne mave, oh dear, så alle vidste, der gør
ondt. Den eig'ne lanse til kamp, blev foretaget fra placeringer rør, som målt
omkring otte yards, efterfulgt af en cattail Spitz sad. Så heltene krøb i
krigen kåbe, undertiden på frøen dam kant og svingede fuld af energi, de spyd
og deres krig sang, fold tusind stemmer genlød op til stjernehimlen, hvor
Olympians var guderne og deres Ambrosia spiste grad'. Gud Zeus, den
gamle tølper, der var en skørtejæger engang set ned på tumulten, og erkendte
faren. Han opfordrede guderne. "Bare se se, dernede det lige nu foregår,
er". Alle nu så folkemængderne, der blev indsat dernede. "Truende som
de gigantiske hære, der engang kom i min vej, marcherer ned til dammen
blodtørstige videre til Pausback rige" Så sagde skælmsk smilende Zeus, og
derefter med Ernst i ordet, kørte han spørgsmålstegn ved fortsat: "Hvem af
jer er til Maus der griber ind, af jer ved mirakler, hvis Frosch 'behov'? Den
mangel 'den gamle mand, selv revet, vide af hans selskab af guder. "Du
skal vise hengivenhed roligt, at hendes havne i frøen-mus kamp, for dette
eller den side." Svaret var op d'guder stilhed. Da Zeus vendte datter til
"Pallas Athene, for hvem er du? For hvem grab du part? Må ikke sige, at
det ikke ville betyde noget for dig. Sikker på at du vil fremskynde musene til
at hjælpe dele deres lidelser under krigen med dem, hvor de alligevel altid
omgiver dig, hoppe fløjtende i templet dig. Dag og nat de aldrig finde hvile,
til at gøre fødevarer tilbud mindelighed og stå ved din side, som sædvane, selv
i tæt røg af ofre, modig altid klar til gumlede. Sikker på at du ledsage dem nu
i kampen. " Således talte Kronide og velsignede sin datter, hvorefter han
sagde: "Kære Fader, tro mig, mus er uhelbredelig dyr'. Jeg har aldrig
hjælpe pack, der med mig mange en practical joke, som selv vi ikke helt
kærlighed guder er så ofte blevet drevet. Selv til mine præster selv, de krøb
til alteret, og bæres fra det hellige sted, de tilbud alle gået. Du har fed og
modig, selv gnavede mit slips, jeg bærer natten og dagen, en gang om måneden
hver. Min jomfruelige guder blod smagte dem næsten unmindful at nogle lange
'før tiden før musehul var klar, lurer ligesom på Gløder hvis `hvad der ville
snart' at samle op. Ja, far, skal du vide det. Man har endda bidt mig, når hun
sad fast i min serviet. Jeg næsten bange til døden, vil du sikkert forstå. Det
var sandsynligvis en fejl, jeg var ikke meget alvorligt såret, men bandagen
blev revet. Jeg skal 'stadig natten til købmanden køre nye Bind at købe mig.
" De andre guder grinede forkert. Pallas sagde. "Når natten jeg sov,
var en mus i deres ønske i sengen jeg gjorde brystet. sandsynligvis de ønskede
at have noget godt og fest på Virgin mælk `gange. I søvn vendte hun mig om. Men
gudskelov jeg vågnede før musen til at nippe kunne begynde unter'm skjorte. De
ønsker at 'underholde dig selv med mig. Men sådan var jeg stadig en fremmed én
gang. " De andre guder grinede højlydt. Athena sagde, "på min hud,
jeg har taget en dag alvorligt, jeg var kommet ikke fælder. Jeg er stadig den
samme nat, gjorde det afsluttede hende i sengen. " Og så skal de ikke gå i
deres muntre mus rapporter fortsætter: "rædsel jeg aldrig kunne lide. Jeg
har ingen sympati for folk i de mus hjerter. De stjal mig selv de stearinlys,
som jeg har i templet for natten, fra bivoks gjort mig. Mange lampe har brudt
fordi olien de lugtede det, og det, selv om de ikke burde, ville nippe igen.
Fordi jeg ikke kan lide det, de har, har jeg jagtet dem ofte. Men hvad gjorde
for nylig hun har anvendt mig mod dem. Hun udlændinges på min kjole jeg vævet
længe siden, med stor slid af de fineste tråd. Stykket, der var skader. I
smukkeste kjole, jeg nogensinde ejet, musene spiste mine huller. Skrædderen
flennt dag foran mig. Jeg skylder ham stadig ti talenter. Jeg har ikke råd til
mig selv. Det er derfor, Far, er du nødt til at forstå dig, uanset hvad der
gesche'n i krigen, de mus, der forbandede, fræk, er min all 'skydning,
identiske. Selv hvis de er druknet i dammen, det er det samme for mig. Jeg
aldrig stå dem i. " Så kom hun til de skamløse, frække, taler screamers i
dammen. "Den grønne dyr i den anden hær, jeg ikke g'rade meget på grund af
glitschignassen guild, det er helt mangler i grunden. I hvilket frøer
erfrechen, og hvad de tillader sig selv skamløst allerede gør lang hovedpine
for mig, kan du mig her stille og roligt tro. Frøerne er totalt dårligt
rådgivet. Forestil dig, hvad de gjorde for nylig. Da jeg kom lige hjem fra
krigen, helt opbrugt og meget træt, frøen folk meget dårligt opførte sig, de
skændtes højlydt i dammen og uforskammet. Jeg kunne ikke komme til resten, som
de har opført sig natten. Hun kvækkede igennem. Hele natten, gjorde jeg lukke
et øje. Jeg erinn're mig præcis den frygtelige hjul, som kun tog op hans sidst
på formiddagen, da Bacchus grad 'kom hjem. Det var til at sove
alt for sent, fordi hanen allerede havde galede. Så Far, du kommer til
at forstå dig, jeg kan lide seh'n ikke længere frøen, selv om krigen de lider
piner mig er det frøer lort. Vi skal endelig guder lad os tage sig af dernede.
Til helvede med os her hendes dumme skænderi, de leverer, fra tid til anden. Vi
bør ikke forstyrre os i det. Du behøver så bare stoppe. Hvorfor udsætte os for
faren? Vi kunne skade, fordi som vi alle ved godt her, kæmper dernede selv
stædigt. Lad os hellere fra op her, som vi er i skyerne, zuschau'n hvordan
frygtelig grove dyr til at bekæmpe hinanden ned. Lad os bære
tålmodighed som frøer ramt med mus. " Så talte Athene, "Far
tilgive". De andre var enige med hende overhovedet.
Et hurtigt tog i løbet af de steder, man havde sin hele fünfe g'rade,
og så ind i guddommelig klogt Ruh til toppen af drama, der nede ved Pausback
dam, bør nu ske det samme. Allerede annonceret trompet lyden af myg blæst i
den runde overalt, der brød ud en forfærdelig krig på dammen vandkanten. The
Lightning Zeus nu statuere et eksempel. Han udlejer en tordnende prut
forsigtigt. Det var signalet til at starte krigen. Ingen konnt 'sige hvem der
ville vinde. Mus læk mand stod i vorderster række. Hun døde med ynkelige
knirkende skrig som frøen Screamer, mange fjender, megen ære, det vædret af
mave og lever spyd. Hovedkulds de faldt ned og døde
forundret. Hendes fløjlspels farves med blod, var ikke længere, som tidligere,
sne hvid men rød. De gider ikke, for nu var hun død. Så Lochmann spiddet
den Pfützerer på. Hans spyd trængt dybt og tog sin kurs. Mismodig, han faldt
ned og var også på samme måde. Ud af dem flygtede sjælen, hvad du bør 'der
stadig'. Frog Mangold ven besluttet at vare, skudt den tapre Mauser
Topfkriecher. Hans pil scorede bare Über'm hjerte. Selv om musen var, følte hun
ingen smerter. Pilen blev set fast med sin skælvende i pels. Efter hun hvinede
højlydt brug for 'de dør. Mus ost Hohler, så snart hun blev opdaget blev ramt
næste. Som Korax, sivene, mus Schink Erich så lort som næsten ind i huden, før
krigen frygt. Dog var der, heldigvis, ikke helt. Frøen hun tidligere nås med
halen og kastede den gennem luften i en bue, i dammen, i de brusende bølger.
Armene er blevet ramt hårdt. Det er ynkeligt druknede. Også mus Pfunderer
klarede sig dårligt nu. Frog mudder rige, de tøvede med at klare, slog hende
brutalt med en sten, de grå musehjerner ud. Din hjelm musen lidt benyttet.
Hjernen det sprøjtede fra hans næse. Du kan fortælle hun blev dræbt. Jorden var
røde med blod. Mus plade Velsmagende bragte nu til mudder Rich. Da hun 'sprang
behændigt fremad, spydet trængte frøen. Mud Rich så helt syg, da han sank
kortvarigt d'ned. Darkness dødens omringet ham hurtigt, og det Wurd 'aldrig
mere lys ud for ham. Når så Grünrock det feje mord han slæbt væk morderen.
Angreb ham på halsen derefter kvalt manden mus, der aldrig igen i livet, konnt
'giver en tone af sig selv. Crumb Thief hævnede de døde kammerater, skubbede
grøn frakke, tapf'ren og allkampfbewährten kriger spyd ind i svampet lever han
mødte i milten det dybt ind i det. Da hverken hjulpet Mull eller nogen lim.
Blodet flød ned, så 'bør være for. Frøen sjæl fløj ned til Hades. Resten var en
forfriskende grav i dammen. Som kvækerne så det, kastede han håndfulde af
mudder Efter krummer tyvens øjne, sløret syn d'rom. Hertil kommer, rasende med
udtværet ansigt, den lille mus på ens var kun opsat på hævn. Med en frygtelig
vrede og en jern hånd, hun fumlede gennem mørket, greb, hvad de fandt. Det var
en pind, så tyk som et træ, de i spillet bankede frøen omkring ørerne. Broke
d'sammen op, lå gispende i støvet. Ud af hans huller i ørene blod, han
var død og halvt døv. Quake Rich hævnet kammeraterne straks slog krummer tyv
med sin knytnæve crap. Da han derefter lægge bevidstløs i Drecke, hans
modstander nærmede sig, hverken genert eller zag, og skubbede den forsvarsløse,
så 'ønsker, er det skik, skraldespande spyd dybt ind i maven. Med en stærk arm, trak han ham
ud igen. Det var brutale og kiggede forfærdelig, men gjorde frøen til god sag. Så
musen ville aldrig sundt. Fra feistem mave, oppustede, hævede, tarmene grødet
ned hendes opsvulmede. Det var ikke rart at se på, men musen gjorde ikke ondt
det. Hendes var det ligesom, hvad der skete med hende, fordi hendes liv var
passe'. Den snu Green udtrykt på ingen tid, den faldne musen både små øjne til,
så de døde ikke se, hvad der videre stadig sker med hende. Frøen derefter stål
i sin grådighed, rustning eller stakkels dyr. Han gav derefter musen `NEN
spark. "Så," sagde han, "nu er vi selv." De forlod tog det
i stiv arm. Hvad man tvinger modstanderen, som du skal gøre ohn 'tænkning,
fordi kun de modigste skænke, i Battle of the Nations krige, guderne senere med
sejren. Du kan ikke undgå døden ofte. Hvem ønsker at vinde skal lide. " Så
troede modige Quäkerich, meget tankevækkende lige 'med ham, når allerede den
næste bølge af mus rullet til det sted, hvor frøer i vente var at frastøde sig
selv. Med jubel og skrig kamp, de grå nederdele stormede årsag. Hvordan
Pausback vorausgeseh'n det skal 'det til musene nu ergeh'n. Hvor at ende 'af
gräserne skov på skrånende terræn på søen, de faldt i baghold. Det fangede
hende, ojemine. De snublede hele vejen de burde. Mens de kugelnd rullet nedad,
de ikke længere skraldede, nu er så glad i terror blodige-mord. Men ikke alt
gik efter planen. Da de kom til vandet, begravede halvdelen musen hær, frøer i
søen nedenfor. De fleste blev fladtrykt, mislykket Pausback strategi. Grøn og
grå omkom. Ligene af som er svømmet.
Et er dog ikke tilfreds med. Den zackigste af de modige alt, brød
gnavere, hans karakter Rex, var ikke dum og ingen Fex. Han havde givet ordren.
Det kunne han alene 'overleve var fordi han var temmelig smart, men ikke modig
nok til at mitzustreiten angrebet. Det var nok forberede. Nu da han var ganske
åbenbart druknet sin hær, for det meste, havde han nok kørte selv. Han kunne
ikke lide at gøre det. Han så kong Pausback der udkom nu af. Som den sidste af
den grønne, kom han op nu. De to chefer stødte sammen og kæmpede med elementært
kraft så miteinender. Brød gnavere mødte Pausback hvad det ondt den ene med
sværdet over hele forsiden af neglen fra tå. De tre dråber kom blålig blod,
ak, det var faktisk en rædsel, fra den grønne tå ud. Da den kraft forlod ham,
og det gav alt sit mod. Udmattet, han faldt ned og var bedrøvet. Siden
Froschgrün skørt har tvunget gennem rækkerne. Han slap igennem midten af
kampene Army, på Musekongen brød gnavere målrettet sit spyd. Men dette blev
stukket i brød gnaver skjold. Den fagter og bandede vildt. Da den gigantiske Quakus
slynget ud af mængden, lanse til musen. Han ønskede at gøre den samme Gud Ares
i krigen, som ofte slået et slag stadig til sejr, den anden tanke længe tabt.
Han sigter på de vigtigste mus konge brød gnaver. Så lansen summede. Have
fløjet brød gnaver hjelm ramte dem. Der stak de bøjet. Men Quakus, de frygtløse
krigere og kriger, styrtede frem, ønsker at 'bringe til at sætte den forhadte
mus prins, fordi han følte tørstig hævn. Han vidste, før blodtørst, nu knap nok
tålmodighed. konge Mus foran ham, alene var skyld, den krig, der rasede rundt
omkring så forfærdeligt, så han lovede at den grå sten i Hasse. "Jeg vil
dræbe dig dum til dig mus, er det med krigen snart være ude." Da hans
modstandere hørte dette, tog han til sine hæle hurtigt. Quakus styrtede bag.
Han kendte ingen nåde. Men brød og fodring Schinkler, kom to mus soldater til
deres konge til at hjælpe og gjorde, uden nogen debat, som Quakus ikke
forventede. De svingede skjoldet og de trak sig ud af spyd, og nu styrtede bag
Frog Warrior siden. Men Quakus, krigeren, tøvede ikke længe, han pludselig
manglede at bekæmpe trangen. Han dykkede i søen dybt ind i to
efterladt, på land alene. Men det var i mus hær, en ædel kriger, der var
mere. Bröckchenräuber kaldet musen. Den opdigtet, frataget hun 'slukket. Hun
var søn af Mauser gnavere, der var en ekspert i mus med spørgsmål vedrørende
Kuchenaufspüren. Hun fandt selv om natten under søvn. Hun havde, som en mobil
Wurd 'lavet trak sig tilbage klogt at kæmpe i hendes hul til at snige,
beordrede sin søn. Hvilket hun så nu, hun var i godt humør og tænkte ved sig
selv, "slaget er temmelig god", fordi Bröckchenräuber, hendes søn
mand, var klar til at bare udslette køn af grønne frøer, med nye våben. Han
havde brudt en møtrik, som han havde fundet uger siden. De halvdele han bar som
en handske', som han blindt slog ud. Med dette ikke til deres frelse, frøerne
nu relatere kiler. Musen gjorde hende angst og Bang'. De løb væk, sammen
dammen, vendte desperat at flygte, nødt til at spare forsøg. Men
Bröckchenräuber bag. Nu var der næsten ingen modstand. Nu krigen ville have
været næsten besluttet, til musen, det fejet med en jern kost, alt væk med fart
og tvinge hvad var grønlig frøen figur. Zeus ville ikke have nu stoppet
galskaben, fordi frøerne gjort var ked musen i græsset grønne horder ville
stadig dræbe de modige frøer. Men Kronide havde barmhjertighed, med frøer. Med
fægtende arme, sagde han til guderne, de guddommelige ord, velovervejede og
diskuteret i Forte: "Jeg kan næsten selv tror ikke. Hvad musene råd der ikke
er mere Aegis. Uden moral og uden ære, er Bröckchenräuber foreslå d'går op.
Heroic dog, som han kæmper som jeg en dag, næsten lige så flot. Frøen mennesker overlevede ikke. D'rom Athena, Ares, vil kvikke op. Jeg
sender dig ned til ham. Din er endelig ude krig i mange tusinde år. Du kan
Mauser ned kraft til at afholde ham fra kampene. " Så Zeus, Herren sagde
om krig og fred til sine guder, der levede for at vinde altid. Men Ares sagde,
og advarede: "Musen kan 'Athena forskubbe knoglerne, og min styrke, tror
jeg ikke tid nok ud til at erobre, dernede, den vrede mus. Hvis vi ønsker at
afværge det, der nu truer frøer, de leverer selv fra nederlag, ruin,
ødelæggelse og elendighed, vi må alle arbejde fortælle os, og sammen frøen folk
til at hjælpe nu skynde sig, eller du selv, du ved, du derude, hjælpe dem ud
alene ud af problemer. Kyle din torden, som vil skræmme ham. Det er derefter
sine arme strække dig. Hit ham som du engang besejret Capaneus. Hvem også
copped fedtet fra dig. Smid det i støvet, ligesom de giganter, der pladask til
at flygte, når vendes, før du, som Homer sang. Du har endda slået sin egen far.
Spor ham ned, og uddrive ham, hvordan du gjorde det engang med Enkeladon".
Så Ares sagde til Zeus, hans guddommelige fader. "Deltag i Mauser ikke kun
lang 'teater. Schick 'et par kraftfulde lyn ned, så lader Bröckchenräuber fra
frøerne hurtigt, "Dette er, hvad der skete. Den gamle Zeus tordnede. Den
glæde de andre guder var stor, fordi de troede, at Mauser ville forstyrre det.
Men de, pretended'd 'han ikke lytter. Han fortsatte myrdet, den endelige sejr
imod, og var så sikker. "Jeg tror," sagde han lukker myrdede tanke
til sig selv og lo ad de feje frøer. Da Zeus angreb vred igen efter stridsøksen
til torden at indlæse den næste større kile. Det styrtede ned, at
næsten 'Olympus brast itu. "Jeg
har," grinede han, "tre mere". Så svingede han den formidable
våben i cirklen, i vrede, i endnu mere skræmmende måde. Så han lod hende gå,
hele verden var bange, men nedenfor i musen, det har ikke noget formål.
Bröckchenräuber kunne ikke blive påvirket af torden og lyn zippe ved. Han
hørte frøerne kun begræde og håbede alle de mennesker til at dræbe. Han vandt
næsten krigen endnu. Siden Kronide har opfundet noget nyt. For frøen folk, der
var ved at falde, en arbejdsløse, ud ruhtes hær af lejesoldater han fandt. Han
hyrede med `ner kasse fuld af guld. Fordi alle fik, hvad han fortjente at
betale, lejesoldaterne flyttede ind i feltet og den samme, overmande den tapre
mus, og alt, hvad der var tilbage af den engang stolte hobetal. De marcherede
zoom massevis fra Olyp ud med pansrede tilbage, foran 'krumsabel d'løb. De
stormede alle 'sidelæns, mens arg skelede til at gøre dem paraden, der blev
afholdt den marcherende rækkefølge. Dine frygtelige munde gerne to sakse.
Hendes knoklet tang konnt 'ingen modstå. pansret knoklet ryggen var. De maver
var udstyret med tanke på en sådan måde, at de ikke er forstyrret, når du går.
Den rustning af krigere, de havde otte huller, der var tiltænkt af designeren
for den runde sætter sine ben igennem den. De lejesoldater, alle godt bygget,
viste ikke lidt af huden. Hendes skuldre skinnede, massiv og bred, øjnene var
på vagt om enhver tid at rydde de kabler sidelæns for at målrette placeringen
hele vejen rundt godt. Otte fødder, gjort marchen, monstre
bar i lockstep til slagtning. To tænger call'd dyret hans egen, men viser ingen
hånd til fingeren. Krabber de blev kaldt ved navn, som nu kom i tusindvis. De
klemte og klemt og ikke var doven til at angribe mus med saks og mund. Mange
tænger sammenknebne musen-grå hale en smule off eller standsede det helt. Da
musene ledte i det fjerne og flygter, lydløst forbande guderne der skruet dem
sejr grad havde. Du kunne ikke `nogle gange mere, begrave de døde, som på
slagmarken var de tusinder nu. Hvem ellers kunne køre, hastigt tog til hælene,
ellers krabber vil stadig dræbe resten. Således en-dags krigen var så hurtigt
ud. Moralsk Så den moralske af digtet: "Det er bedre, ville du ikke
turde"
Wie die Geschichte weitergeht
In unsrer nächsten Folge steht.
wird fortgesetzt
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen